Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fysiske rammer

Vores fysiske rammer indendørs

Ulvereden er et etplanshus der ligger midt på en stor grund. Det består af fællesindgang med informationstavle, 3 grupperum, et stort alrum med køkken, 4 mindre rum med forskellige funktioner og 2 hemse. Derudover har vi personalestue, arbejdsmødelokale, kontor. Der er 2 garderober med egen indgang og hver med plads til 32 børn. Til hver garderobe er der 2 toiletter, 1 handicaptoilet med pusleplads, voksengarderobe og toilet.

Vores hus er meget lyst, der er mange og store vinduer og fra alle rum, er der mulighed for udgang.

Vores fysiske rammer udendørs

Vores store udeområde er meget varieret og giver gode muligheder for motoriske udfoldelser. Der er mange gode gemmesteder, hvor børnene kan føle sig uforstyrrede. Der er mange træer, buske , frugttræer, højbede og biotop. Vi har jordbakke, græsbakke, store græsområder, fodboldbane, sandkasser, legehuse, 2 bålpladser, udeværksted, klatreredskaber, gynger og rutchebaner. Mange bord/bænkesæt og overdækkede steder, så vi kan spise ude. Der er bede rundt om huset, og mange flisearealer hvor børnene kan cykle.

Vi har fritgående høns.